Log ind

Brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.

Bliv Frivillig

Vil du gerne bruge din fritid på at gøre en forskel?
Er hjælp en æressag for dig?
Er du til et godt socialt fællesskab?
Er du klar til at rykke, når du bliver tilkaldt?
Er du en af dem, der stopper, mens andre bare kører forbi?
... Så er du måske en af de nye frivillige i DfRB.

 

Som frivillig kan du blive indsat i forreste række når ulykken sker. Sammen med personel fra andre aktører i redningsberedskabet bliver det din opgave at begrænse ulykkens omfang, redde hvad reddes kan og afhjælpe evt. ofres mest akutte problemer.

 

En frivillig i redningsberedskabet er først og fremmest et menneske, der er parat til at hjælpe andre.

 

Opgaverne er mangeartede, og alt efter interesse og tid kan du komme til at prøve dig selv af på mange forskellige fronter. Frivillige fra redningsberedskabet medvirker nemlig når det vejr, vind ulykker og katastrofer sætter alle normale spilleregler ud af kraft, og det bliver nødvendig at finde alternative måder at klare tingene på.

 

Også ved en række af Bornholms store sportslige og kulturelle arrangementer arbejder frivillige fra Det frivillige Redningsberedskab Bornholm med i kulissen. Brandvagter, samaritervagter og forplejningsfolk sikrer at alle får en god og behagelig oplevelse i trygge rammer. Vi deltager ved arrangementer som Etape Bornholm, Hasle Cup, Cykel Bornholm Rundt og flere store koncertarrangementer.

 

I løbet af efteråret 2011 sætter vi gang i en basisuddannelsen, som er et fælles udgangspunkt alle skal have for at være frivillig i redningsberedskabet. I basisuddannelsen lærer du bl.a. førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, som begge dele er nyttige ting at have med i bagagen, uanset om man er frivillig eller ej.

 

Sideløbende med, du tager basisuddannelsen kan du gå i gang med at specialisere dig indenfor de forskellige hovedområder Det frivillige Redningsberedskab Bornholm arbejder med. Dem kan du læse mere om ved at klikke i menuen til venstre.

 

Vi kan tilbyde dig en solid beredskabsfaglig uddannelse, hvor du, alt efter lyst og evne, kan specialisere dig inden for en eller flere tjenestegrene.

 

Tidsforbruget er afhængig af hvilke og hvor mange områder du gerne vil arbejde med.

Siden dannet p: 0.02 sekunder